Home
BrugerId:
Kodeord:
Bliv medlem af klubben

Sæsonen for kajakroning går fra ca. 1. maj til ca. 30. september. Øvede roere kan dog få tilladelse til at ro om vinteren, blot der ikke er is på vandet. Ud over roning er der mange andre aktiviteter i klubben - også om vinteren - motion i kondirum, i svømmehal eller ved løbetræning, udflugter, deltagelse i stævner, kajakpolo, fester og meget mere.

Kajakroning kan dyrkes som en krævende sport eller som motion i den friske luft. Begge dele er dejligt, og klubben har plads til det hele. Dog er AAK primært en klub med tur- og kapkajakker, selvom vi også har et par havkajakker. Tur- og især kapkajakker er generelt mindre stabile men hurtigere end havkajakker. På Limfjorden kan de fleste holde balancen i en turkajak på en almindelig dag indenfor rosæsonnen.

For at blive aktivt medlem af klubben skal du være en god og habil svømmer.

Børn og unge under 18 år.
Børn og unge under 18 år optages i klubben udenom ventelisten - se her.

Over 18 år.
Der er tre måder på hvilke, du kan blive medlem af klubben.
1. Skriv dig på ventelisten her: Venteliste link
Gennemførelse af Aalborg Kajakklubs begynderkursus, hvorefter du bliver frigivet kajakroer indenfor DKF regi. Begynderkurserne bliver afholdt i perioden primo maj til primo juni. Du kan se kursusbeskrivelsen for begynderkursus her.

2. Hvis du er frigivet som kajakroer fra en anden kajakklub under Dansk Kano- og Kajak Forbund, kan du på visse betingelser blive overført til klubben. Du skal i givet fald kontakte klubbens formand . Havkajakroere uden erfaring med turkajakroning skal gennemgå et begynderkursus.

3. Vil du gerne spille kajakpolo er optagelsesmulighederne lidt anderledes.
Du skal stadig friroes i turkajak for at spille kajakpolo i Aalborg Kajakklub, da vi hovedsageligt er en turkajakklub, men du kan blive det sammen med kajakpoloholdet.
Kontakt Niels Ydemann for yderligere information om kajakpolo i Aalborg Kajakklub.
E-mail:
Tlf. 30 22 88 21


Begynderkurserne bliver afholdt i perioden primo maj til ultimo juni.
Alder Kursus indeholder et halvt års kontingent og bådkontingent og en nøgle
(underordnet) 1800,00


Kontingentsatser 2016
Alder Kontingent pr. 1/2 år Bådkontingent pr. 1/2 år Total pr. 1/2 år Total pr. år
10-24 250,00 125,00 375,00 750,00
25- 500,00 200,00 700,00 1400,00

Klubnøgle: 125,-
Depositum for skabsnøgle: 75,-

Rettidig udmelding er inden den 1. juli og 1. januar pr. e-mail til bogholderen. Alternativ brug blanket i klubbladet.
Opkrævning af medlemskontingentet sker primo august og primo februar.